Hvem er oOps?
Vores historie
I 2013 åbnede Oops på Frederiksgade. Dengang var vi ikke blot en bar, men også en café. Gennem årene har vi af flere gange renoveret og tænkt i nye baner med henblik på at gøre jeres oplevelse endnu bedre. I 2019 udvidede vi med nye lokaler, så vi nu har plads til endnu flere gæster. Vores udeareal har vi også opgraderet gennem tiden, og vores terrasse er nu et af de store samlingspunkter i Aarhus’ natteliv.
Oops er i dag blevet til en hyggelig og stemningsfyldt bar med et stort udvalg af både rom og øl. Vi bestræber os på altid at møde vores gæster med et smil og en service i verdensklasse. På Oops byder vi alle aldersgrupper velkomne og serverer drikkevarer til fornuftige priser, så alle kan være med.
Vores rom
Vi har Danmarks største udvalg af rom
På Oops kan du nyde et godt glas rom, eller faktisk mere end 200 glas rom. Vi har igennem årene samlet mange forskellige flasker til huset og kan i dag bryste os af Danmarks største udvalg af rom.
Vi har rom for en hver smag. Uanset om du er til kraftig rom med masser af alkohol og ingen sukker, eller om du er til den søde og bløde romstil, så har vi en rom der passer til dig. Vi har rom fra alle de kendte mærker og samtidig mange forskellige niche-aftapninger, som er mere sjældne. Alt lige fra Caroni Rum til El Dorado Rum.